Loading...
ESWT2018-07-01T16:13:04+00:00

Ekstrakorporal chokbølgeterapi

Ekstrakorporal chokbølgeterapi (ESWT) er i dag en af de mest effektive og hurtigst voksende behandlingsformer. Behandlingen er kortvarig, effektiv og i mange tilfælde et godt alternativ til operation. Ekstrakorporal chokbølgeterapi blev introduceret i 1980’erne (6). Oprindeligt blev chokbølgeterapi brugt indenfor urologien, bl.a. til fjernelse af nyresten. Efter succesfulde forsøg med rotter begyndte man i starten af 1990’erne at bruge ESWT til knoglefrakturer hos mennesker. Valchanou og Michailov introducerede i 1991 brugen af ESWT indenfor orthopædkirurgi til brug ved forsinket heling af frakturer ved nonunionfrakturer (4).

ESWT bruges i dag også til mange andre former for medicinsk behandling, bl.a. behandling af brandsår og cancer (36).

 

Hvordan fungerer chokbølgeterapi ?

Chokbølgeterapi, der officielt kaldes “Extracorporeal Shock Wave Therapy” (ESWT), udføres i to former; radierende trykbølger (radiating shockwaves) og fokuserede chokbølger (focused shockwaves.) Fælles for de to typer bølger er, at energi overføres til det beskadigede væv vha. lydbølger. Behandlingsmetoden kan stimulere vævets metabolisme (cellernes stofskifte) og  blodcirkulationen i kroppen. Dvs. at kroppens egen reparationsevne bliver stimuleret.

 

Radierende trykbølger / Radiating Shockwave Therapy (rSWT)

Radierende trykbølger dannes af et projektil ved hjælp af trykluft, der, når det støder på en metalflade i kontakt med huden, bliver til trykbølger. Trykfeltet, dvs. området med maximal energi, afgives ved probehovedet. Disse trykbølger overfører energien til vævet umiddelbart under huden.

 

Fokuserende chokbølger / Focused Extracorporal Shockwave Therapy (fESWT)

Ved fokuserede chokbølger, bliver bølgerne dannet af enten:

  • En elektromagnetisk spole
  • Ved elektrohydraulik, eller
  • Via keramiske krystaller.

Ved de fokuserede chokbølger kan man arbejde dybere i vævene, og dermed behandle skader der er opstået længere under huden, end ved radierende trykbølger. Trykfeltet afgives her koncentreret ved en dybde, der kan justeres på maskinen. Herud over overføres der ca. 100 gange så meget energi til vævene end ved en behandling med radierende trykbølger.

Effekten af chokbølgeterapi er dosisafhængig. For højt energiniveau kan muligvis have skadelig virkning på væv. Derfor bør en energifluxtæthed over 0,30 mJ/mm2 undgås (37). Lavere energiniveauer kan derimod skabe ændringer i cellemembranen og i cytoplasmaets organeller, der stimulerer nucleus. Resultatet er bl.a. en produktion af proteiner og nitrogenoxid, der bidrager til aktivering af biologiske processer (22).

Chokbølgeterapi (ESWT) og Trykbølgeterapi (RSWT) anvendes ved behandling af kroniske eller specifikke punktvise smerter og forkalkninger i vævet, især ved sener og knogle-/senetilhæftninger. Flere områder inden for Urologien og Dermatologien kan ligeledes behandles.

 

Chokbølger vs trykbølger

Chokbølger og trykbølger adskiller sig ikke alene med hensyn til deres fysiske egenskaber og frembringelsesmåde, men også når det kommer til de anvendte standardparametre og de opnåede terapeutiske vævspenetrationsdybder. De væsentligste forskelle er opsummeret i Fig.16.

Interessant nok synes stimuleringsvirkningerne og terapeutiske mekanismer på trods af de fysiske forskelle og de deraf følgende forskellige anvendelsesområder (overfladiske eller dybe målområder) at have visse ligheder. Radiale trykbølger er for eksempel målrettet til behandling af overfladisk smerte. Ved behandling af myofascielle smertesyndromer kan radiale trykbølger  teoretisk udjævne  muskler og/eller fascia før eller efter anvendelse af fokuserede chokbølger. Lokale smertefulde områder, kronisk entesopati og dybe udløsningspunkter bør derimod behandles med fokuserede chokbølger. (33) »Planare« eller ikke-fokuserede chokbølger anvendes fortrinsvis til behandling af udløsningspunkter og dermatologiske/æstetiske indikationer.